REGLER
for
REGISTRERING og STAMBOGSFØRING
af
GALLOWAY
Landskontoret for Kvæg
Februar 1993
Landbrugsministeriet har som avlsorganisation godkendt De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger. Stambogsføringen er af nævnte organisationer henlagt til Landsudvalget for Kvæg, hvor det praktiske arbejde varetages at Stambogsudvalget for Kødkvæg.
Den lukkede stambog deles i to afsnit:
1. TYRESTAMBOGEN, hvori optages:
a) Forældreskabsbestemte, importerede tyre, hvis forældre er optaget i eksportlandets stambog. Forældreskabet skal være attesteret gennem blodtypebestemmelse eller anden af Landbrugsministeriet godkendt metode.
b) Forældreskabsbestemte, danskfødte tyre. Forældrene skal være stambogsførte og
dyret selv registreret. Forældreskabet skal være attesteret gennem blodtypebestemmelse eller anden af Landbrugsministeriet godkendt metode.
c) Forældreskabsbestemte tyrekalve solgt til eksport. Forældrene skal være stambogsførte og dyret selv registreret.
2. HUNDYRSTAMBOGEN, hvori optages:
a) Importerede hundyr, hvis forældre er optaget i eksportlandets stambog.
b) Danskfødte hundyr. Forældrene skal være stambogsførte og dyret selv registreret.
c) Kvier solgt til eksport. Forældrene skal være stambogsførte og dyret selv registreret.
Avisorganisationen har pligt til at sikre, at stambogsføringen sker l henhold til stambogsreglerne. Alle dyr, der opfylder reglernes krav, skal optages i stambogen. I særlige tilfælde kan avisorganisationen dispensere fra stambogsreglerne, når det skønnes formålstjenligt for avlen.
Vedrørende navneændringer gælder:
a) Såfremt det af afstamningscertifikatet for et importeret dyr fremgår, at dyret er navngivet, må dette navn ikke ændres.
b) Hvis navnet på et danskfødt dyr ønskes ændret, skal der foreligge en skriftlig tilladelse fra opdrætter.
Stambogsreglerne er udformet med baggrund i Landbrugsministeriets bekendtgørelse om racerent avlskvæg, nr. 154 af 14. marts 1991, der bygger på lov nr. 209 af 23. maj 1979 om omsætning af husdyr m.m., samt på direktivet om racerent avlskvæg, 77/504/EØF og 87/328/EØF.
TYPEBESKRIVELSE
Galloway er dominant kullet med et bredt næse- og muleparti. Store, markerede øjne, moderat store, fremad rettede ører. Halsen er af moderat længde, hos koen går konturen lige over i ryggen, hos tyren bliver den med alderen mere prominent. Kroppen er dyb, afrundet og symmetrisk med en lige rygkontur. Benene er korte og robuste. Kroppens fylde er god og harmonisk.
Hårlaget er dobbelt med en tæt pels af lange dækhår yderst og et mere krøllet uldhårlag Inderst; hos tyren er hårlaget dog mere glat om sommeren. Farven er i hovedsagen sort med en brunlig glød, men beige, brune, røde og næsten hvide forekommer.
Køerne vejer 450-600 kg.
Tyrene vejer 750-900 kg.
Kalvenes fødselsvægt ligger på 25-32 kg.
AVLSMÅL
Hovedmålet for avlen er at bevare den typekarakteristiske Galloway, jvf. typebeskrivelsen.
Herudover skal der lægges vægt på:
at dyrenes samlede, ydre fremtoning skal være harmonisk, her vægtes hovedets form, hårlaget, dyb krop, robuste velafsatte, fremadrettede ben med gode klove,
at dyrene skal kunne holde som udegangsdyr, det vil sige kunne trives ude under alt vejrlig,
at dyrene har første kælvning i 2-2 1/4 års alderen, lette kælvninger, gode malkeegenskaber og gode moderegenskaber i øvrigt,
at dyrene, uanset deres aldersmæssige og fysiologiske (gold, drægtig, mælkegivende) stand, skal kunne klare sig udelukkende eller helt overvejende på naturlig vegetation i dennes vækstperiode, herunder også på marginale surbundsvegetationer,
at dyrenes størrelse ikke tilstræbes forøget.
Med hensyn til størrelsen vil der blive indsamlet højdemål ved hoftehjørnet fra ungtyre (aldersrelateret), udvoksede tyre og køer. Dette materiale skal danne udgangspunkt for en størrelseskarakteristik af Galloway-racen.
Disse avlsmål skal sikre, at racen bevares som et udegående marginaljordsdyr, der kan omsætte store mængder grovfoder, og som størrelses- og bygningsmæssigt er tilpasset denne driftsform.
